Næste dag kom Natalie. Og næste dag igen. Og dagen efter. Hun kom hverdag.
Jeg blev gladere. En lille smule hver dag. Natalie hjalp mig op, af det sorte hul jeg var landet i.
Men en ting jeg ikke forstod. Hvorfor? Hvorfor tog hun hjem til mig hver dag efter skole?
Hvorfor var hun ikke sammen med de populære?
Hun kunne være sammen med hvem som helst. Alle elskede Natalie.
Og nu forstod jeg hvorfor.
Jeg forstod hvordan man også kunne blive populær. Uden at stritte med patterne.
Uden at skrive til alle's billeder så de også skriver til ens eget. Uden at tagge sig selv på billedet tusind gange.
Man kunne også bare være ligesom Natalie. Ligeglad. Ligeglad med facebook, likes, og det at være populær. Oprigtig. Ja, sikke et flot ord, men helt ærligt. Hun er sig selv, og er en god veninde. Sådan en slags pige, som også får en del hate.
For så er det jo folk tænker, hvorfor er hun lige blevet populær?
Hun hverken, stritter med patterne, forsøger inderligt at få en masse venner, eller tagger sig se 1000 gange på billederne.
Folk tænker at sådan en som hende, skal have noget hate. For hun er populær, uden at prøve.
Men det bedste ved det hele er, at hun er ligeglad.
Ligeglad med hate. Ligeglad med likes. Ligeglad med at være populær.
Hun er mit forbillede. Og nu har vi begge slettet facebook.
Alt med likes, hate, og popularitet er slut. Pigerne begynder at snakke til mig igen. Endda også drengene.
Ikke fordi jeg har slettet min facebook, men fordi jeg er glad. Glad som aldrig før, takket være Natalie.
Endelig forstår jeg hende. Beundrer hende. Før da jeg hatede hende, var jeg bare en af de mange andre der hatede hende. Men jeg indser først nu, hvorfor jeg ikke kunne lide hende. Jeg var misundelig.
Alt det slut. Hele den onde cirkel. Vi ses, jeg smutter ud og shopper med Natalie. Ja, tænk! Alt det man har tid til når man ikke har facebook at tjekke. Hej hej...
(Dette var sidste afsnit. Håber du nød novellen. Knus fra Maja.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar