In life live angels (del 3)

In life live angels (del 3)

Når man skal gøre andre glade, er man altid nød til først at finde ud af, hvad der gør en selv glad. 

Hvad gør mig glad? Eller glad, er måske det forkerte udtryk? 

Når jeg selv er aller dybest nede, helt dernede hvor ingentingkan hjælpe mig op. Der hvor ens ynglinsslik smager af vand, der hvor den mest spændende tv-serie i fjernsynet er ligegyldig, og der hvor ingenting er lige så godt som alting.

Når man først er dernede, hjælper det ikke med et kram. Det er lidt ligegyldigt. Ligesom alt andet. Eller måske ikke helt. Du bliver ikke ligefrem glad, hvis din veninde giver dig et knus i den tilstand. Men du bliver trist hvis hun slet ikke gør noget. Derfor er det som veninde pligt, at give knuset, eller i det hele taget bare være der. Nu skal hun være der. Nu. 

Når jeg er helt dernede, kan kun en ting føle mig ovenpå, uovervindelig, og frygtløs. 

Og nej, jeg taler ikke om stoffer. 

En tusind gange mere naturlig ting, kan få dig til at føle det. Eller i hvert fald mig, jeg har aldrig prøvet at være nogen anden. Det har de fleste nu heller ikke. 

Og hvornår skal denne naturlige kokain virkende tilstand, forekomme? 

Nu. Lige nu. Ikke imorgen. Ikke igår. Ikke om lidt. Nu. Lige nu. 

Men vent. Hvorfor sidder jeg så her?