tirsdag den 5. februar 2013

In life live angels

(starter en ny novelle op ligesom dengang jeg skrev "My Life, Karoline". Det er ikke en realistisk historie, og det er ikke virkelige hændelser, men den er skrevet af inspiration fra mine egne holdninger, meninger, og følelser til livet. Håber i vil læse med. Knus)

In life live angels 
(Del 1)

Tårene på hendes kinder var og er helt fortjente, ikke at at hun fortjener at græde, men jeg tænker, at det er sådan at tåre skulle bruges. Sådan gud tænkte at man skulle græde. Ikke over en dreng, der ikke svarede på din sms en dag. Ikke over din veninde der blev gal på dig. Og ikke over en søster der pludselig har knap så meget tid til dig.Nej sådan her, sådan burde alle tåre bruges på. De andre tårer findes også, men de findes kun for dem som ikke har oplevet rigtige tårer. Hendes tårer er så smukke. Det er okay. Okay at hun græder. Det er det altid. Sammen med mig er alt okay. Jeg ved hun synes det er rart at jeg er her. At have en at dele de største sorger, og de største glæder med.

Alle skyerne er pludselig blevet grå. Al musik er blevet trist. Alle film er ubrugelige. De komiske er platte. De  dramatiske og krimi'erne er forkerte. Jeg bliver en smule dårlig til mode når jeg ser det. Hvorfor lave en falsk en der dør på film? Hvorfor? Hvorfor er det sjovt at se på? Hvorfor er det underholdning at se folk dræbe hinanden?
For de fleste er det bare film,og bare undeholdning. Bare noget man ser på tv. For nogle er det virkelighed.
Men det er okay. Okay, at alt er gråt. Jeg prøver ikke at fjerne nogle grå skyer.
Jeg tænker især meget på tilfældighederne. De skræmmer mig. Jeg prøver at skubbe dem lidt væk, men alligevel. Hvis Josefine havde hoppet 2 cm længere til den anden side, havde hun ikke hoppet ned i bordet, med hovedet først, og med er ar i panden som minde. Det er en tilfældighed. Eller er det? Ved nogen alt der skal ske? Er alt bestemt for os? Er der er en skæbne?
Jeg tror nu mere på tilfældighederne. Når tilfældighederne ramler sammen, sker der ulykker. Eller de største held.
Det var en tilfældighed at damen skulle over vejen. Det var en tilfældig at manden kørte i lastbilen lige der. Svup slup.
Det var en tilfældighed at damen gik ind i netop den 7 eleven. Det var en tilfældighed at manden tog netop den lottokupon.
Svup slup.
Eller var det meningen? Var det planlagt, at det var netop denne 7 eleven, netop denne lottokupon, til netop denne dame? Ja, hvor skulle jeg vide det fra? Du må tro på det du finder mest sandsynligt. Det kan jeg ikke bestemme.

men hvis du tror på dette simple citat skal alt nok gå

"Don't you worry child. Heavens got a plan for you." eller måske går alt galt. Jeg ved det ikke.





Læs med i næste følgene afsnit. Udkommer d. 8/2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar