Lottokuponen

Manden var helt uvidende om hvad der ville ske de næste par timer. Helt uvidende om hvordan hans fremtid ville blive nutid. Han gik forbi torvet og hen mod den næste lille butik. Han skridt var tunge, han havde gået en hel dag uden en eneste mulighed for at sidde ned, bare 5 min. Luften omkring ham var tung og klaustrofobisk tæt, delvist på grund af alle menneskerne omkring ham, som udåndende den luft som andre trak ind, og delvist på grund af de tætte skyer som pressede luften sammen, lige før et tordenvejr. Han tænkte at der idag intet specielt godt var sket, men det egentlig bare var en ny dag med tørt brød, larmende mennesker, og ømme fødder, derfor var det måske idag at manden kunne håbe på rigtig held.
Han klemte sig forbi mylderet og maste sig hen mod den lille butik.Han følte en lettelse da han endelig stod i butikken, med lidt mere albueplads, og en lidt friskere og køligere luft.
"Jeg vil gerne have dagens lottokupon." sagde manden, til den ældre man bag kassen.
"Det skal du få. Jeg ønsker at heldet er med dig!" Manden tænkte, at lidt held kunne man altid bruge.
Manden stod med kuponen i hånden. Skulle han få spændingen udløst nu, eller vente til han kom hjem?
"Må jeg låne en mønt at skrabe med?"
"Selvfølgelig. Jeg siger det igen, held og lykke!" Den gamle mand sagde det, som om han tydeligt vidste  hvad svaret på lottokuponen var.
Manden tog imod mønten og begyndte lige så stille at skrabe. Hans hjerte bankede hurtigere end aldrig før. Dunk, dunk, dunk, dunk. Han kiggede op fra lottokuponen og op på manden.
"Vandt du?"
"Jeg, jeg, jeg, vandt.. Ingenting"
Manden gik ud af butikken og fortsatte sin dag, som han altid havde gjort.

-Lille random historie. Jeg fik ideén da jeg her den anden dag, kom i tanke om, at folk aldrig skriver om historier om dem der ikke vinder i lotto? //Maja