lørdag den 27. april 2013

That feeling.. Følelsen af at være psykisk træt


Efter et stykke tids mellemrum grundet af intet internet, forvirrende lockout, og en masse andet. Her får i et lille uddrag fra min bog, som også er et stykke tid siden jeg har skrevet på, egentlig bare på grund af at jeg har haft den samme følelse. Lykkelighed. Igår, ændrede følelsen sig, og skrev derfor dette på bogen. Læs det hvis du har lyst. 
---------
Følelsen af at være..  Psykisk træt
”Nej, nej, nej.”

Jeg kunne træne. Nej. Jeg kunne gå en tur. Nej. Jeg kunne rydde lidt op. Helt ærligt, nej. Jeg orker intet. Intet overskud, ingenting til overs for mennesker, levende ting, eller bare mig selv. Skal jeg sove? Som en eller anden gammel mand der sover til middag. Nej! Jeg kunne sidde og stirre lidt ud i luften, indtil en anden følelse overstrømmer min krop? Ok.
Når jeg alligevel bare sidder her, kan jeg jo tænke lidt.

Alle har det federe. Alle har det sjovere. Min lillesøster skal endda til fest i aften, og jeg skal.. Sidde her. Her er for resten også støvet. Klamt. Rodet. Jeg kunne rydde op.. Hahahaha, som om det kommer til at ske. Mit værelse er klamt. Jeg er klam. Hun er klam. Vejret er klamt. Livet er egentlig også bare lidt klamt. Jeg fryser. Jeg sveder. Eller vent, fryser jeg?

Kender du det? Den følelse havde jeg for præcis 5 min. siden. Følelsen af at være sur og ked af det over alt. Og hvad er grunden? Ingenting. Jeg tog mig virkelig sammen, som i VIRKELIG, og satte mig hen til computeren og skrev dette. Jeg kan mærke at følelsen nu er på vej ud af mig igen, som en vind igennem kroppen suser den stille ud.  Vi kan vidst alle blive enige om at nogle følelser er bedre end andre, eller måske også sjovere at have end andre. Denne ligger ikke i den gode ende. Men alle følelser skal være der, for hvis man altid er lykkelig, er man aldrig rigtig lykkelig.

Vent på følelsen er slut, hvis du har kræfter nok, så lav noget andet. Gå en tur, hvad som helst. Eller så bare vent. Lad følelsen være i kroppen, og vent på at den stille suser ud igen.


// Maja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar