That feeling. Følelsen af at være...

Jeg elsker at skrive. Men det ved i allerede nok godt. Det jeg bedst kan lide at skrive, er om det der ikke er sikkert. Usikkert. Jeg kan fortælle dig at jeg er glad. Men ingen kan vide det. Det er usikkert. Kun en selv går og ved hvad man føler, og det er spændende. Synes jeg. Jeg kan godt lide at arbejde med forskellige følelser, og jeg synes også at det er noget af det sværeste. Har du nogensinde prøvet at beskrive dine følelser rigtigt?
Jeg vil lave en slags følelsessamling. En mindre bog, uden sammenhæng, fyldt med følelser. Første kapitel kunne fx være "Lykkelig". Hvis du har den følelse, lige i det sekund du læser kapitlet, vil du forstå det bedst. Derfor vil jeg også skrive kapitlet, når jeg har den følelse. Dele af denne bog, vil jeg ligge herind på bloggen.
Hvis i også har svært ved at beskrive jeres følelser, og nikker genkendene til mine beskrivelser, kan i jo også kopiere dem, når i selv skal fortælle folk hvordan i virkelig har det.
Jeg håber i vil læse med.

- Maja

Kort & Godt om lockout, til forvirrede mennesker som jeg.

Kort & Godt om lockout, til forvirrede mennesker som jeg.

Min mor er lærer, og har derfor endelig forklaret mig, hvad dette mærkelige lockout pludselig gik ud på.
Jeg havde spørgsmål som:

Hvorfor er der nogle der vil have at lærene og eleverne skal gå i skole længere tid?
Hvem får noget ud af det?
Hvor længe bliver der lockoutet?

Lockoutet går ud på at lærene bliver tvunget til ikke at dukke op på skolen, så de skal blive hjemme, uden at få løn. Eleverne skal kun blive på skolen, hvis de har en eller flere lærere som er en "tjenestemand" som betyder at læreren, eller andet på skolen, har pligt til at møde.
Hvem får noget ud af det? Jo, det gør kommunen jo! De slipper for at give alle lærere i hele Danmark løn, og  det er en hel del penge de sparer. Dem der også får noget ud af det, er politikerne der har den mening at læreren skal arbejde indenfor normale arbejdstider.
Foreningen har råd til at lockoute i op til 50 dage, men sandsynligheden for at det bliver så længe er meget lille. Men ingen ved hvor længe. Måske 1 dag. Måske 28. Lockouten stopper, når parterne finder en løsning.
Der er også chancer for at vi skal gå i skole i sommerferien i stedet for, for at indhente noget af den undervisning vi tabte.
Lockouten gælder pr. 1 April, og der er over 90 % chance for at den kommer.

Håber i ligesom jeg, er mindre forvirrede nu, god aften.

Jeg savner de her kyss okay?!

Talentcamp, og så til dig.

Kort & Godt fortalt:

Talentcamp er en camp der bliver holdt for omkring 70 af danmarks dygtigste til et bestemt fag. Denne gang var linjerne, Forfatterlinjen (Dansk) Engelsklinje & Science (Fysik & Matematik).
Jeg var på forfatterlinjen. Talentcampen blev afholdt på Bornholm (Rønne), og varede fra fredag middag, til tirsdag eftermiddag. Hele weekenden var der på forfatterlinjen undervisning fra 9-18, af en forfatter. Det var undervisning som man rent faktisk glædede sig til og synes var sjov! I alt fik vi skrevet 3 noveller på de 2 dage, nogle lange, andre kortere. Det var en fantastisk oplevelse som jeg aldrig vil glemme, og fik mødt nogle fantastiske mennesker!
Skriv til mig for mere info om det hele.

Lidt billeder fra ugen:

Vi æææder

Kat & Pætter svømmer.

Det berømte spil SET (vi blev så gode year)

Mig & Hipster Peeeter.


____________________________________


Nu til noget andet.

Man opdager først hvor meget noget betyder for en, når det er væk.

Sometimes when I let myself drift into daydreamsThey're about youAnd somehowWhen I touch your skin my heart begin to do thingsHow about you?And the strangest thing about it isI'm scared to blink in case I missYou and your beautiful ways

-Mads Langer (I love you)

I'm warmed by the fire of your love everyday 
So don't call me a liar, 
Just believe everything that I say 

There are six BILLION people in the world 
More or less 
and it makes me feel quite small 
But you're the one I love the most of all 

-Katie Melua (Nine million bicycles)

-Din Maja

Talentcamp

Talentencampen på Bornholm (Rønne) står på undervisning fra 9-18, af en forfatter.
Skriver et indlæg på tirsdag, hvor der står mere om selve campen. Men vi får ros, og forfatteren siger, at vi ligger på gymnasieniveau.
Her kan i se den novelle jeg lige er blevet færdig med, god læselyst:

Bogen

Jeg lyttede godt efter. Min søsters snorken lød højt inde fra værelset ved siden af. Ingen lyde fra køkkenet, af far der lige skulle lave den sidste kop kaffe. Alle sov. Næsten alle.  Jeg sikrede mig at døren var låst, og satte mig derefter op på sengen. Jeg havde glædet mig hele dagen. Jeg famlede rundt under sengen, der var den. De næste 20 min, skulle blive de bedste hele dagen. Jeg kørte mine hænder på den ru overflade, og satte mig under dynen. Jeg fandt frem til præcis det sted jeg var nået til og begyndte at læse. Hver gang jeg læste, fløj jeg ind i det univers, der blev beskrevet i bogen. Jeg var nem at rive med, og læste alt mellem himmel og jord. Jeg elskede at læse, og ville gøre det i så lang tid det var muligt, uden at jeg blev opdaget. Jeg var altid fascineret af hvordan bogstaver kunne blive til ord, ord kunne blive til sætninger, og sætninger til universer. Et univers bygget af præcis de ordsammensætninger, man havde brugt. Når jeg var først var startet, var der ingen mulighed for at jeg kunne stoppe. På de dage hvor bogen var ekstra spændende, blev jeg ved lige indtil søvnen tog over. Det var bestemt ikke godt, for tænkt nu hvis mor vækkede mig og så bogen ligge ved mig. Det ville være det dummeste. Den her bog havde jeg skaffet i klassen, mig og Mads havde en hemmelig bogklub, og ingen måtte vide noget om den. Det var den største hemmelighed jeg havde, og den største jeg nogensinde havde haft. Jeg susede ind i universet..

Frederik listede hurtigt forbi døren, og satte sig ned på alle fire, for at ingen skulle kunne se ham. Han ventede spændt efter lyden af en pistol, men det eneste han kunne høre var stilheden. Frederik vidste ikke om han var ved at blive narret, siden han ingenting kunne høre, eller om det blot var fordi her absolut ingen var.

Jeg havde altid en stærk følelse af at jeg burde hjælpe hovedpersonen, især når de var i nød. Jeg kunne jo godt regne ud hvad der skulle ske, men det kunne Frederik ikke. Dette sted var så spændende og jeg læste og læste, og læste så lidt mere, inden at jeg faldt i søvn, med bogen i hænderne.

Næste morgen var jeg heldigvis så heldig at min mor ikke havde vækket mig, men jeg vågnede stadigvæk sent, og måtte skynde mig i skole. Jeg pakkede hurtig mine ting, børsted tænder, og så ellers ud af døren. I dag skulle mig og Mads bytte bøger, og jeg glædede mig som en sindssyg til at starte på endnu en bog. Det tænkte jeg en del over, på vej til skole i bussen.

-Hej Mads!

-Hey Anton, husk nu det er i dag at…?

-Jaja, hvordan skulle jeg kunne glemme det?

-Haha, skal vi bytte nu, eller?

-Øhm ja, vent lige, jeg henter lige bogen i tasken.

Mig og Mads, gik ned i kælderen på skolen, der hvor pedellerne holdte til, sikrede os at der var ingen omkring os, og tog så bøgerne frem.

-Vent, jeg kan ikke finde min.

-Du har vel husket bogen Anton?

-Joo, det tror jeg da.

-Skynd dig nu lidt inden nogen kommer!

Jeg havde selvfølgelig ikke husket bogen. Min første tanke var at jeg ikke håbede at Mads blev alt for sur, han havde jo sikkert også glædet sig til at bytte.

-Den er her ikke. Sorry Mads.

-Årh det kan du ikke være bekendt.

Åh nej. Jeg forestillede mig hurtigt den store gamle bog, ligge lige midt på sengen. Min mor ville helt sikkert både vande mine planter, og rede min seng. Så ville hun se bogen, ligge der lige midt i de hele. Hvad ville hun dog ikke tænke. Det var så dumt, men ikke bare dumt, også ulovligt. Min mor ville blive gal, meget gal, det vidste jeg.

Jeg kunne ikke koncentrere mig i skolen, og var så urolig for at se hvad der ventede mig, når jeg kom hjem. Jeg var bange. Mest af alt bange for aldrig at kunne læse igen. Det var min største frygt, jeg ville ikke kunne leve uden at læse.

Jeg listede ind i huset, og prøvede at liste mig ind på værelset for at fjerne bogen, uden at mor ville opdage at jeg var kommet hjem. Det gik meget fint hen af gangen, og jeg ser at min dør står på klem. Da jeg skal til at åbne døren, venter der mig et syn jeg aldrig skulle tro jeg ville se. I chok står jeg bare i flere minutter bare og stirrer, indtil jeg indser at jeg burde gå ind. Jeg var ikke den eneste i dette hus, der lavede noget ulovligt.

-Mor?!

Mor fik det største chok, sprang op af sengen, og gemte den bag ryggen.

-Hvad laver du?!

-Øh, øhm, øøh. Jeg så den bare, og tænkte at… Jeg er jo også chokeret over at du læser!

-Jeg elsker at læse. Det er Mads’s bog, ikke min bare rolig.

-Jeg elsker også at læse. Vi er alene i huset, skal vi læse lidt?

-Jamen mor, det er jo… Ulovligt..

-Du har ret vi må hellere vente til i aften, så er vi sikre på at ingen finder ud af det.  

Vi lyttede godt efter. Min søsters snorken lød højt inde fra værelset ved siden af. Ingen lyde fra køkkenet, af far der lige skulle lave den sidste kop kaffe. Alle sov. Næsten alle.  Jeg sikrede mig at døren var låst, og satte mig derefter op på sengen til mor. Jeg havde glædet mig hele dagen. Jeg famlede rundt under sengen, der var den. De næste 20 min, skulle blive de bedste hele dagen. Jeg kørte mine hænder på den ru overflade, og satte mig under dynen. Jeg fandt frem til præcist det sted jeg var nået til og begyndte at læse højt for mor. 

Få øjeblikke

Har du nogensinde kigget på en facebook-status som denne,

"Alt går godt for tiden"

og tænkt, fuck det må være rart hvis alt gik godt hele tiden..

Men nej, det går aldrig godt hele tiden for nogen. Det går måske godt lige det minut personen skriver denne status, men så bagefter kommer livet og stikker personen i ryggen. Har du det fedt? Lad os lave om på det!

Sådan er det. Sådan vil det altid være. Op. Ned. Op. Ned.

Kæmp igennem dine få øjeblikke. Lær af dine få øjeblikke. Og ikke mindst; Nyd dine få øjeblikke.

Jeg ved jo ikke om det er samme opfatning I har af livet. Jeg har jo kun været en person i hele mit liv, og den person fortæller mig, at livet er forvirrende. Stressende. Træls. Fantastiskt. Ulideligt. Pinligt. Og ikke mindst fyldt med dilemma'er, om at gøre det ene eller det andet, vælge noget frem for noget andet, eller vælge hvem man skal stole på.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer at leve.

På fredag smutter jeg til Bornholm, på Talentcamp for elever der er specielt gode til noget bestemt. Mig & Katrine fra min parallelklasse er blevet udtrukket på forfatterlinjen, og skal derned i 5 dage og lære en masse nye mennesker, og skrive en masse. Som jeg jo holder af! I får billeder osv. om en uges tid.

Når Vinter giver slip

Solen er endelig kommet frem, og derfor gik jeg ud i solen og nød starten på forår med en smoothie, og sad bare og nød solen, jeg...

Sådan kunne starte dette indlæg, som alle andre gør, men det vil jeg desværre ikke.

______________________________________

Jeg vil hellere skrive om noget jeg selv synes er interessant. Noget jeg selv ville være interesseret  at læse. 

Det jeg synes er interessant ved været lige nu, lige i de dage her, er hvordan man bare kan mærke at vinteren giver slip på alt. Som om at to mænd er oppe at slås, den ene er stor, mørk og ond. Den hedder Vinter. Den anden er mindre, glad, og lys. Den hedder Sommer. Vinter har igennem hele vinteren stået med Sommer i sine hænder, løftet ham væk fra os, men på et tidspunkt bliver Sommer for tung for Vinter, og den er nød til at smide Sommer fra sig, med et stort "bump". Vinter bruger hele sommeren på at gøre sig stærk nok, til at kunne løfte sommer op igen, og selv herske. 

Det er det der er sket. Vinter har lige givet slip på Sommer. Smidt ham fra sig. Nu er det hans tur til at herske.

_______________________________________

 

Nyd det. Eller, det ved jeg jo godt at i gør. Video'er på snapchat, billeder på Instagram, og statusser på Facebook, fortæller mig hele tiden hvordan i sidder udenfor og nyder solen. 

-Og uha hvis dig der hater på mig og min blog læser det her, er du jo velkommen til at komme med lidt dejligt kritik af dette indlæg på Formspring.