Hver dag står hun op

Hver dag står hun op

Hun står op. Det gør hun altid, nogen gange bare tidligere end andre. Nogen gange står hun op, inden solen har fået søvn ud af øjnene, for at lave morgenmad til hendes familie. Nogen gange bliver hun vækket op af formiddagen, af hendes mindre søskende, som egentlig gerne ville hoppe trampolin med hende. Nej. Badminton i haven? Nej. Sætte mit hår? NEJ. Men Mie, det er så lang tid siden vi har.. NEJ LAD MIG SOVE, FUCK UD AF MIT VÆRELSE OKAY?!

Hun er ikke altid glad.  Livet påvirker hende. Livet og alle andre. Hele tiden. Livet, er svært at vende sig til især når det kun går en vej. Fremad. Hurtigere og hurtigere, suser sekundviseren rundt på uret. Hvert sekund kommer aldrig tilbage, og det har hun tænkt over. Mange gange. Når hun bliver gammel, runken, og mindre tiltrækkende, vil hun tænke tilbage på der hvor hun er nu. Hvad skal hendes minder være?

Drukture hver weekend? Romantiske dage, med solnedgang ved stranden, og et liv fyldt op med kærlighed? Sex de vildeste steder, med en masse af de flotteste fyre? Den dygtigste i skolen, med stolte karaktere og en åben fremtid? De tænker hun også meget på.

Hun tænker faktisk ret meget. Mere end mange andre sikkert. Men imens hun sidder og tænker, suser sekundviseren endnu hurtigere frem, og snart er endnu en dag gået.

Dybest inde i hendes sind er hun stresset, stresset over alt det hun skal nå, alt det hun skal se tilbage på når hun bliver gammel, runken og utiltrækkende. Men hvad har hun lyst til nu? Lige nu.

Er det ikke det vigtigste? Hvad hvis hun mest af alt har mest lyst til slet ikke at stå op? Til at ligge i sengen, der hvor der er trygt og godt og se tv hele dagen. Hun har lyst, men gør det ikke. Hun står altid op. Det gør hun altid, nogen gange bare tidligere end andre. Måske går hun i seng igen, efter hun har indtastet ”Yolo things to do” i søgefeltet på google, for at finde noget at kunne se tilbage på. Noget at fortælle om.

Hvad har du så lavet i sommerferien?

-          Ja, nu skal du bare høre! Først tog vi ud ved midnatstid og nøgenbadede alle pigerne, de var så fedt, indtil at Camilla havde tabt sit badetøj i vandet, og det viste sig at den lækreste dreng havde…

Hvad lavede du så i sommerferien?

-          Jeg .. sov. Og så tv.

Hvorfor?

-          Fordi… Jeg havde lyst.

Hun er forvirret, og svirper hver dag frem og tilbage mellem hvad hun har lyst til lige nu og her, og hvad hun vil fortælle om og hvad hun vil se tilbage på. Den her novelle er lige så forvirrende, som pigens tanker, hver evig eneste dag. Hun er bare en pige som prøver at finde sin lille plads, i livet og det store univers. 

Er kærlighed en sygdom?

Alle os som har oplevet kærligheden, og det at være forelsket, ved at der både er godt og dårligt, ved dette verdenskendte fænomen. Vi ved at der ikke findes noget bedre end at være nyforelsket og ligge i den udkårnes arme, velvidende at han kun er din. Vi ved også at noget af det værste er følelsen af at man troede at alt gik godt, men pludselig er du som luft for den du elsker. Der går ikke et sekund uden at han er fastlåst i dine tanker, mens du ikke eksisterer for ham, måske er der endda andre piger, der for ham er meget mere interessant.

Når du har haft den følelse, fortryder du at du i det hele taget blev forelsket.

Men hvordan ville verden se ud uden kærlighed, forelskelse, og følelser? Og følelsen af at være nyforelsket og lykkelig er den værd at kæmpe for, selvom du trods alt ved at du nok vil blive såret i sidste ende.

Jeg har prøvet at blive såret, og det var ikke engang verdens største forelskelse, jeg havde gang i, men følelsen var der stadig. Den var frygtelig.
Nu har jeg så et nyt forhold, som er 1000 gange bedre, 1000 gange tættere, mere seriøst, og mere ægte. Derfor ved jeg også at jeg ville blive 1000 gange mere såret. Er det, det værd? At jeg lige nu går rundt og har verdens dejligste forhold, men jeg ved stadig godt at det er meget få forhold der starter når man er 13, og varer evigt. Tanken suser forbi mig hver dag, men inderst inde ved jeg godt, at man må kæmpe og nyde dagen man har idag, og tage tingene som det kommer.


men fuck, jeg glæder mig ikke.

Kærlighed er noget af det hårdeste, men trods alt også smukkeste i verden. Vi mennesker har fået evnen til at være forelskede, en evne kun mennesker har. Vi mennesker er trods alt også bygget til at kunne klare kærligheden. Langt de fleste kommer over et knust hjerte. Men det tager tid, kræfter, og. . . . tårer.

Kærlighed er en sygdom som stort set alle overvinder. Selvom du nok kommer til at blive smittet, så vær ikke bange. Men pas på.

 //Maja

En uge med os

Jeg har nu nydt over en uge med min dejlige kæreste, i Jylland. Vi sluttede ugen af med fest igår, og sidder nu for første gang alene. Der er ingen der kysser en bare man laver en enkelt bevægelse. Hvisker en i øret man er dejlig. Henter ens ting, og hjælper dig med alt. En der holder om dig indtil du sover, eller vågne ved at en nusser dig i ansigtet. Øv. Eller det er nok meget godt, vi skal jo heller ikke blive trætte af hinanden. Mit liv er nu ellers meget godt lige nu, for hvis bare jeg ringede og spurgte om han ikke kom over, ville han allerede stå udenfor min dør.

Det har været en uge, hvor vi er blevet meget tættere. Snart rammer vi de 8 måneder, og det kan mærkes. Vi har overskredet grænser, på den gode måde, og jeg er også blevet meget tættere med hans dejlige familie, årh. En uforglemmelig uge ja. Nu står den på at nyde ferien med familien, og de veninder som endnu ikke er rejst på ferie.

Snart kommer et dybere indlæg, for det er vidst lang tid siden i har fået glæden af at læse sådan et.

lidt billeder fra ugen: