Vi ved det alle sammen godt. De her måneder er ulidelige, og det danske vejr vil os simpelthen ikke godt.
Glæde er lys. Lys er forår. Forår er fremskridt. Fremskridt er glæde.
Du forstår mig godt.
Jeg har også selv indset at forår ikke er når der står "April" på kalenderen, men når lyset kommer igen. Intet bedre end at gå med dejlig
frisk solskin i ansigtet, intet. Nej bliver helt opfrisket bare af tanken. Ja tænk, solen har jo egentlig været væk i 3 måneder. Måske har
den været der lidt, men så har det også været bag et tykt lag dunkle skyer. Hvor skulle de skamme sig.
Følelsen af et smil så højt, at ikke engang tanken om at skulle støvsuge 3 timer på valentinsdag (ikke fedt), kan rive smilet ned.
Følelsen af at ville lukke øjnene og bare stå og suge solens stråler. At ville skrige eller løbe. Bare reagere på den pludselige glæde, som solen frembringer.
Det ville ikke undre mig, hvis jeg har skrevet præcis samme indlæg, da solen brød frem sidste år ...
"det jeg synes der er interessant ved vejret lige nu, lige i de dage her, er hvordan man bare kan mærke at vinteren giver slip på alt. Som om at to mænd er oppe at slås, den ene er stor, mørk og ond. Den hedder Vinter. Den anden er mindre, glad, og lys. Den hedder Sommer. Vinter har igennem hele vinteren stået med Sommer i sine hænder, løftet ham væk fra os, men på et tidspunkt bliver Sommer for tung for Vinter...."
(Bloggen, 3/3-2013)
ser her
Det overrasker og undrer mig bare hvert år, hvor meget solen egentlig betyder.
Glædelige billeder
 |
| Man kan især mærke at fuglene er glade. De synger som aldrig før, og er der noget bedre at vågne op til? |
 |
Hesten nyder dagens sidste smukke solstråler
|
 |
vintergækker har jeg i haven..
|
 |
små gule stjerner overalt
// nyd det |
.jpg)
