Når de seje skal blive endnu sejere, hvorfor?
Likes’ene ruller ind, flere og flere. Du sidder tilbage i
din seng, med verdens største smil. Ja, det er rigtig nok anden gang i dag, du
tagger dig på dit eget billede, men hva’ så? Du får vildt mange likes. Uden
likes, intet liv. I hvert fald intet rigtigt
liv. Du læner dig længere tilbage i sofaen, og svarer på dine beskeder, ja du mødte
ham i skolen i dag, men der snakker i jo ikke sammen. Men i skriver. Det er vel
næsten også det samme. Eller er det? Du har kun 15 min, og kigger på alle
beskederne. Du svarer kun de mest populære, så kan det jo være at de skriver
noget godt om dig på formspring mens du træner. Du træner måske ikke så meget
for din egen skyld, men når du kommer derop, kan du jo tage et billede imens,
og ligge på instagram. Så ville drengene kommentere din krop, og måske skrive lidt
flere beskeder til dig. Du svarer de tre populæreste, ikke de tre bedste
venner, men det er vel lige meget, det er dem andre synes er seje, så derfor gør
du også.
Er livet som populær bedre end livet uden? Og hvorfor
stræber vi alle så meget efter det?
Hvorfor er det dejligt at få opmærksomhed? Vi kan alle godt
lide komplimenter, men dem kan vi også få fra vores tætteste venner. Hvorfor er
det bedst når en ”populær” giver én et kompliment? Og er det bedst at være populær på nettet
eller in real life?
Måske kan du godt se dig selv som hovedpersonen ovenover,
måske ikke. Men er det ikke vigtigt vi alle tænker over, hvorfor vi gør som vi
gør? For jeg har konkluderet, at de populære ofte ikke er de gladeste. Og er
det ikke vigtigst? At være glad for sit liv?
¨- skud ud til de drenge som ikke kan finde ud af hvad de vil, og bruger piger som et stykke legetøj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar