Talentcamp

Talentencampen på Bornholm (Rønne) står på undervisning fra 9-18, af en forfatter.
Skriver et indlæg på tirsdag, hvor der står mere om selve campen. Men vi får ros, og forfatteren siger, at vi ligger på gymnasieniveau.
Her kan i se den novelle jeg lige er blevet færdig med, god læselyst:

Bogen

Jeg lyttede godt efter. Min søsters snorken lød højt inde fra værelset ved siden af. Ingen lyde fra køkkenet, af far der lige skulle lave den sidste kop kaffe. Alle sov. Næsten alle.  Jeg sikrede mig at døren var låst, og satte mig derefter op på sengen. Jeg havde glædet mig hele dagen. Jeg famlede rundt under sengen, der var den. De næste 20 min, skulle blive de bedste hele dagen. Jeg kørte mine hænder på den ru overflade, og satte mig under dynen. Jeg fandt frem til præcis det sted jeg var nået til og begyndte at læse. Hver gang jeg læste, fløj jeg ind i det univers, der blev beskrevet i bogen. Jeg var nem at rive med, og læste alt mellem himmel og jord. Jeg elskede at læse, og ville gøre det i så lang tid det var muligt, uden at jeg blev opdaget. Jeg var altid fascineret af hvordan bogstaver kunne blive til ord, ord kunne blive til sætninger, og sætninger til universer. Et univers bygget af præcis de ordsammensætninger, man havde brugt. Når jeg var først var startet, var der ingen mulighed for at jeg kunne stoppe. På de dage hvor bogen var ekstra spændende, blev jeg ved lige indtil søvnen tog over. Det var bestemt ikke godt, for tænkt nu hvis mor vækkede mig og så bogen ligge ved mig. Det ville være det dummeste. Den her bog havde jeg skaffet i klassen, mig og Mads havde en hemmelig bogklub, og ingen måtte vide noget om den. Det var den største hemmelighed jeg havde, og den største jeg nogensinde havde haft. Jeg susede ind i universet..

Frederik listede hurtigt forbi døren, og satte sig ned på alle fire, for at ingen skulle kunne se ham. Han ventede spændt efter lyden af en pistol, men det eneste han kunne høre var stilheden. Frederik vidste ikke om han var ved at blive narret, siden han ingenting kunne høre, eller om det blot var fordi her absolut ingen var.

Jeg havde altid en stærk følelse af at jeg burde hjælpe hovedpersonen, især når de var i nød. Jeg kunne jo godt regne ud hvad der skulle ske, men det kunne Frederik ikke. Dette sted var så spændende og jeg læste og læste, og læste så lidt mere, inden at jeg faldt i søvn, med bogen i hænderne.

Næste morgen var jeg heldigvis så heldig at min mor ikke havde vækket mig, men jeg vågnede stadigvæk sent, og måtte skynde mig i skole. Jeg pakkede hurtig mine ting, børsted tænder, og så ellers ud af døren. I dag skulle mig og Mads bytte bøger, og jeg glædede mig som en sindssyg til at starte på endnu en bog. Det tænkte jeg en del over, på vej til skole i bussen.

-Hej Mads!

-Hey Anton, husk nu det er i dag at…?

-Jaja, hvordan skulle jeg kunne glemme det?

-Haha, skal vi bytte nu, eller?

-Øhm ja, vent lige, jeg henter lige bogen i tasken.

Mig og Mads, gik ned i kælderen på skolen, der hvor pedellerne holdte til, sikrede os at der var ingen omkring os, og tog så bøgerne frem.

-Vent, jeg kan ikke finde min.

-Du har vel husket bogen Anton?

-Joo, det tror jeg da.

-Skynd dig nu lidt inden nogen kommer!

Jeg havde selvfølgelig ikke husket bogen. Min første tanke var at jeg ikke håbede at Mads blev alt for sur, han havde jo sikkert også glædet sig til at bytte.

-Den er her ikke. Sorry Mads.

-Årh det kan du ikke være bekendt.

Åh nej. Jeg forestillede mig hurtigt den store gamle bog, ligge lige midt på sengen. Min mor ville helt sikkert både vande mine planter, og rede min seng. Så ville hun se bogen, ligge der lige midt i de hele. Hvad ville hun dog ikke tænke. Det var så dumt, men ikke bare dumt, også ulovligt. Min mor ville blive gal, meget gal, det vidste jeg.

Jeg kunne ikke koncentrere mig i skolen, og var så urolig for at se hvad der ventede mig, når jeg kom hjem. Jeg var bange. Mest af alt bange for aldrig at kunne læse igen. Det var min største frygt, jeg ville ikke kunne leve uden at læse.

Jeg listede ind i huset, og prøvede at liste mig ind på værelset for at fjerne bogen, uden at mor ville opdage at jeg var kommet hjem. Det gik meget fint hen af gangen, og jeg ser at min dør står på klem. Da jeg skal til at åbne døren, venter der mig et syn jeg aldrig skulle tro jeg ville se. I chok står jeg bare i flere minutter bare og stirrer, indtil jeg indser at jeg burde gå ind. Jeg var ikke den eneste i dette hus, der lavede noget ulovligt.

-Mor?!

Mor fik det største chok, sprang op af sengen, og gemte den bag ryggen.

-Hvad laver du?!

-Øh, øhm, øøh. Jeg så den bare, og tænkte at… Jeg er jo også chokeret over at du læser!

-Jeg elsker at læse. Det er Mads’s bog, ikke min bare rolig.

-Jeg elsker også at læse. Vi er alene i huset, skal vi læse lidt?

-Jamen mor, det er jo… Ulovligt..

-Du har ret vi må hellere vente til i aften, så er vi sikre på at ingen finder ud af det.  

Vi lyttede godt efter. Min søsters snorken lød højt inde fra værelset ved siden af. Ingen lyde fra køkkenet, af far der lige skulle lave den sidste kop kaffe. Alle sov. Næsten alle.  Jeg sikrede mig at døren var låst, og satte mig derefter op på sengen til mor. Jeg havde glædet mig hele dagen. Jeg famlede rundt under sengen, der var den. De næste 20 min, skulle blive de bedste hele dagen. Jeg kørte mine hænder på den ru overflade, og satte mig under dynen. Jeg fandt frem til præcist det sted jeg var nået til og begyndte at læse højt for mor.