That feeling.. Følelsen af at være psykisk træt

Efter et stykke tids mellemrum grundet af intet internet, forvirrende lockout, og en masse andet. Her får i et lille uddrag fra min bog, som også er et stykke tid siden jeg har skrevet på, egentlig bare på grund af at jeg har haft den samme følelse. Lykkelighed. Igår, ændrede følelsen sig, og skrev derfor dette på bogen. Læs det hvis du har lyst. 

---------

Følelsen af at være..  Psykisk træt

”Nej, nej, nej.”

Jeg kunne træne. Nej. Jeg kunne gå en tur. Nej. Jeg kunne rydde lidt op. Helt ærligt, nej. Jeg orker intet. Intet overskud, ingenting til overs for mennesker, levende ting, eller bare mig selv. Skal jeg sove? Som en eller anden gammel mand der sover til middag. Nej! Jeg kunne sidde og stirre lidt ud i luften, indtil en anden følelse overstrømmer min krop? Ok.

Når jeg alligevel bare sidder her, kan jeg jo tænke lidt.

Alle har det federe. Alle har det sjovere. Min lillesøster skal endda til fest i aften, og jeg skal.. Sidde her. Her er for resten også støvet. Klamt. Rodet. Jeg kunne rydde op.. Hahahaha, som om det kommer til at ske. Mit værelse er klamt. Jeg er klam. Hun er klam. Vejret er klamt. Livet er egentlig også bare lidt klamt. Jeg fryser. Jeg sveder. Eller vent, fryser jeg?

Kender du det? Den følelse havde jeg for præcis 5 min. siden. Følelsen af at være sur og ked af det over alt. Og hvad er grunden? Ingenting. Jeg tog mig virkelig sammen, som i VIRKELIG, og satte mig hen til computeren og skrev dette. Jeg kan mærke at følelsen nu er på vej ud af mig igen, som en vind igennem kroppen suser den stille ud.  Vi kan vidst alle blive enige om at nogle følelser er bedre end andre, eller måske også sjovere at have end andre. Denne ligger ikke i den gode ende. Men alle følelser skal være der, for hvis man altid er lykkelig, er man aldrig rigtig lykkelig.

Vent på følelsen er slut, hvis du har kræfter nok, så lav noget andet. Gå en tur, hvad som helst. Eller så bare vent. Lad følelsen være i kroppen, og vent på at den stille suser ud igen.

// Maja

Om det lille menneske i det store univers

Vi mennesker føler at vi er de klogeste - i hele universet.
Jorden drejer om os, og vi bestemmer og ejer alt, - i hele universet.

Universet er stort. Meget stort. Det forstår mennesker ikke. Mennesker forstår heller ikke hvordan universet blev skabt. De forstår ikke at universet er uendeligt. Planeten "Jorden" er ikke den eneste planet i universet. Det ved du nok godt. Ved du hvor mange andre planeter der er?

Nej. Det er der ingen der ved.

Men de klogeste mennesker, har fundet ud af at der er over 100. Milliarder. Ved du hvor mange det er?
Rigtig mange. Forestil dig, at alle mennesker på jorden er hver deres planet. Hvert et eneste menneske. Hvert et menneske i kæmpe New York, eller hvert et menneske i enorme Kina. Hvert et menneske på jorden stod for en planet. Så mange planeter er der, gange 10. SÅ mange er der. Mindst.

Vi mennesker tror også vi er de eneste i universet. De klogeste. Vi kender ikke universet, kun det aller tætteste omkring os. Hvordan kan vi vide vi er den eneste planet med liv? Med mennesker? Kloge væsner som os?

Det kan vi ikke vide. Vi er til grin. Tror vi ejer hele universet, selvom kun er en lille bitte mikroskopisk del af det hele. Hvad hvis der findes væsner der er klogere end mennesker? Væsner som er kloge nok til at forstå hvorfor eller hvordan universet er uendeligt. Hvis disse væsner findes, må de kigge på os, og lave grin med os. Os som "ved alt". Nej.. Det gør vi altså ikke.

Hvad tror du?

Lottokuponen

Manden var helt uvidende om hvad der ville ske de næste par timer. Helt uvidende om hvordan hans fremtid ville blive nutid. Han gik forbi torvet og hen mod den næste lille butik. Han skridt var tunge, han havde gået en hel dag uden en eneste mulighed for at sidde ned, bare 5 min. Luften omkring ham var tung og klaustrofobisk tæt, delvist på grund af alle menneskerne omkring ham, som udåndende den luft som andre trak ind, og delvist på grund af de tætte skyer som pressede luften sammen, lige før et tordenvejr. Han tænkte at der idag intet specielt godt var sket, men det egentlig bare var en ny dag med tørt brød, larmende mennesker, og ømme fødder, derfor var det måske idag at manden kunne håbe på rigtig held.
Han klemte sig forbi mylderet og maste sig hen mod den lille butik.Han følte en lettelse da han endelig stod i butikken, med lidt mere albueplads, og en lidt friskere og køligere luft.
"Jeg vil gerne have dagens lottokupon." sagde manden, til den ældre man bag kassen.
"Det skal du få. Jeg ønsker at heldet er med dig!" Manden tænkte, at lidt held kunne man altid bruge.
Manden stod med kuponen i hånden. Skulle han få spændingen udløst nu, eller vente til han kom hjem?
"Må jeg låne en mønt at skrabe med?"
"Selvfølgelig. Jeg siger det igen, held og lykke!" Den gamle mand sagde det, som om han tydeligt vidste  hvad svaret på lottokuponen var.
Manden tog imod mønten og begyndte lige så stille at skrabe. Hans hjerte bankede hurtigere end aldrig før. Dunk, dunk, dunk, dunk. Han kiggede op fra lottokuponen og op på manden.
"Vandt du?"
"Jeg, jeg, jeg, vandt.. Ingenting"
Manden gik ud af butikken og fortsatte sin dag, som han altid havde gjort.

-Lille random historie. Jeg fik ideén da jeg her den anden dag, kom i tanke om, at folk aldrig skriver om historier om dem der ikke vinder i lotto? //Maja