To to. Et et. Et to.

To to. Et et. Et to.

22-11-12

M+M

Jeg elsker dig. Følelsen af at alt andet er ligemeget. Alt er muligt. Lykkelig. Glad.

Når man mindst venter det, kommer kærligheden. Tro på dig selv. Gør hvad du SELV føler.
Det dine venner og veninder siger, kan hjælpe dig, men også meget nemt forvirre dig.

Alle kan fejle. Alle kan gøre noget meget dumt. Men det gør dem ikke til dumme mennesker. Lær dem at lære af deres fejl. Lære dem at kæmpe.
Hvis du bare dropper dem, går de videre til næste person og laver samme fejl.

Vi ligner begge lort, og kvaliteten er dårlig. Men jeg elsker dig.

Når kærlighed er bedst, findes der ingenting bedre.

Deler glæder ud, jeg har masser!

//Maja

Livets vej. Og Slut med det.

Livet er egentlig meget som en vej. Livets vej. Du kører op og ned ad bakker, langsomt, og hurtigt. Du aner ikke hvordan næste bakke ser ud, eller hvornår den kommer. Det gælder bare om at nyde turen, mens den varer.

Skal jeg fortælle om min tur?
Nogen af jer vil nok smutte, fordi i synes det er skide ligegyldigt at høre på. Det forstår jeg godt, haha. I kan også bare smutte til slutningen, hvor der står noget andet.

Men jer af jer, som egentlig gerne vil lytte alligevel, skal jeg nok fortælle til.
De sidste par måneder, har min vej været fuld af sten og andet, det gør det sværere at nå videre på vejen. Gamle torne har siddet fast i mit hår, tornesom ikke ville give slip. En tid fuld af personer som løj, var forvirrende. Personer som man ikke vil såre, men er nød til det for at komme videre.

Men endelig er jeg nået op på toppen af bakken. Glad. Lettet. Tryg. Tryg i armene på dig.
På vejen fandt jeg et fantastiskt pære-træ. Jeg plukkede den største mest grønne, og saftige pære af dem alle. Jeg har min pære med mig overalt. Kun få forstår hvad jeg rigtigt mener, men det er også okay.

Nu er det ved at sidste indlæg, med dybe tanker, og mærkelige forvirrede indlæg. Jeg har forelsket mig i en fantastisk dreng, og livet virker nu ikke nær så forvirrende.

---------------------
Jeg har meldt min novelle "My Life, Karoline" til en konkurrence i Odense. Måske bliver den udgivet som rigtig film. Det kunne være ret cool.

Stay cool! Sol efter regn, og alt det der.

Forfjamskede, Forvirrede, og bare mærkelige små tekster.

Forfærdenlige mærkelige, små fuldstændig forfjamskede (ja det er et ord) historier, om intet eller alt vigtigt.


Forvirret, forfulgt, og tvunget:

Ballonen svæver lige over dig. Du er lidt bange for at få den i hovedet, men whatever. Det er vigtigere ting end balloner lige nu. Der er også slanger om dine fødder, du skal passe på ikke at træde på. Du må helst ikke træde på stregerne på fortovet. Hvis du ikke gå over når det er rødt, risikere du at undgå døden. Du er forvirret over alle tingene, ballonerne, slangerne, stregerne, og den lille sure røde mand i lyskrydset. Men den vigtigste ting af dem alle. Du skal huske på at skjule det. Huske på at skjule dine bekymringer over det hele. Huske på at skjule bekymringerne for ballonerne, slangerne, stregerne, og den lille sure røde mand i lyskrydset. Folk siger Yolo, men du vil leve.


Dreams come true:
Du sidder i en kano helt alene. Det er koldt, men det tænker du ikke over. Du har gåsehud over det hele, men du føler ikke kulde. Kulden, og gåsehuden er i det hele taget ret ligegyldig. Det der virkelig er spændende, er ænderne. De laver ingenting. De skal ingenting. Du tænker på hvordan du ville ønske du havde orange fødder. Ingen ville ligne dig. Eller jo ænderne ville. Du prøver stille at snige dig ind på en and. Tættere og tættere kommer du på de sjove skabninger. "Dunk", din kano er lidt ustabil. Vandet for dig til at fryse endnu mere, fryse uden kulde. Ænderne er ikke bange for dig, som du troede du ville blive. Du kigger ned lige under dig, og ser noget orange spjætte af ubevidst kulde.


Og så bare en historie du umuligt ville kunne tolke som noget klogt, egentlig bare nogle ord:
Kniven flugter med min strube. Ingen frygt, bare dagens aftensmad, der bobler i maven. Kniven stinker lidt, hvad mon den blev brugt til sidst?
Mon fuglene over mig har tænkt sig at skide på mig, eller manden bag mig? Eller er det overhovedet en mand?
Han sko ligner i hvert fald mandesko. Måske er hun bare vild med mandesko? Jeg er ligeglad.
Klik, klik, klik, kuglepen. Hvad skal jeg ellers bruge min tid på? Min sidste tid? Whatever..
Ja, og så glemte jeg at vaske mine sko. Tænk at ligge i graven med beskidte sko. Ydmygende.
Mine store spytklatter fylder skoende. Rene? Nej..
Aldrig før set klammere skyer, de vil straffe mig. Skyerne altså. Måske huskede jeg at vaske dem. Det kan jo være at de er blevet beskidte af mudder. Ja, og nu også spyt. Så er mor sikkert glad. Eller nej.
Det er egentlig ret trist. Livet ja, men også at stå at vente? Jeg gider faktisk ikke mere. Farvel, godnat, bare nok ikke vi ses.



Hvis du sidder tilbage med en meget forvirret følelse er min mission fuldført.


Følelse: Har følelse, af at jeg nu mest af alt skal kæmpe for dem jeg elsker, lige nu hvor jeg mindst orker det. Er forvirret. Eller nej vent. Måske er jeg ikke.

//Maja

Beautiful Heaven.

Først lige et lille digt til en person som jeg elsker uendeligt højt:

"Lyset er skarpt. Skarpt men ikke ubehageligt. På en måde trygt. Som at ligge under dynen om søndagen, og vide at man ikke skal op og i skole. Følelsen af at være der man allerhelst vil. Lykkelig. Selvom lyset blænder, er man ikke urolig for hvor man er, eller hvad der venter. Man er i trygge hænder, alt er rart lyst, og uden farer. I lyset, varmen og trygheden findes intet tid. Man nyder livet, men det kan man vel ikke kalde det længere. Man nyder alt efter. Alle livets besværligheder er væk. Man får lov at ligge under dynen, lyset, eller varmen så længe man vil. Man kan ligge og tænke på alle under en, der gennemgår svære perioder, stressede perioder. Man kan holde øje med dem, men man føler ikke med dem. For hvad er det værste det kan ske?
Døden.
Og det er intet at frygte. Tværtimod."

Utrøstelig.

Følelsen af at have været deprimeret i flere dage, uden rigtig at vide hvorfor. At gå at være deprimeret uden at folk egentlig kan se det på en. Men inderst inde, hænger en sur smiley og overtager en.

Jeg har endelig fundet ud af hvad der er galt.
Når man elsker en person rigtig rigtig højt, er noget det sværeste at se dem ked af det. At se og høre dem græde, uden at kunne gøre noget, uden at kunne sige trøstende ord, når der ikke er noget at gøre.
Det er en af de værste følelser jeg endnu har prøvet.
Jeg håber at personen ved hvor meget jeg elsker den, og at jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre. Når nogle man elsker er ked af det, bliver man det også selv.

"Efter regn, kommer sol"

Ja og så er man vel også bare lidt i en vinterdepression. Når bare December kommer bliver alt godt, & trygt.
Stay cool people, December is coming soon!

Er alle følelser gode?

Alle ved at følelsen er god, når man får 12 i en stil. Alle ved at følelsen er god når man får ens livret, kysser en man er forelsket i, eller når man er sammen med folk man elsker.

Men hvad med alle de andre følelser? Er de også gode?
Følelsen af at have gået 3 timer i regnvejr, og er våd fra inderst til yderst? Følelsen af have fået at vide at ens mor har kræft?
Er de gode?

Du vil først tænke nej. Selfølgelig er det ikke rart. Selvfølgelig er følelsen ikke god.
Men tænkt lige på hvis du ikke havde de følelser engang imellem. Du ville kun føle gode ting. Men ville de gode ting så være gode ting? Nej, så ville de gode ting, blive til almindelige ting, og du vil derfor ikke have nogen gode ting.
Det ville også være trist.

Jeg tænker derfor at de dårlige ting nok findes, så der også kan være gode ting. Sådan er livet.
Sådan er skæbnen. Du ved ikke hvad der kommer til at ske, tanken kan være ret skræmmende. Men også spændende.
(medmindre skæbnen viser at du bliver kørt ned af en fed lastbilchauffør om 5 min, det er måske ikke så spændende)

Livet er spændende. Livet er et spændende univers, som netop DU er en del af. Du er med til at skabe den verden vi lever, du er med til at skabe livet. Men kun et spitsekund. Så er det nogle andres tur bagefter.

Jaja, det er mig der har tegnet. Jeg tegner meget spøjst ja.

-God fredag.

//Maja

Chiller i mørke

Nogle hyggelige billeder, af hyggelige mennesker. Mørke, kulde & alt hvad der hører til efterår.

Men alligevel har vi prøvet at lave billederne hvor de ikke er som alle andre, der ligger sig i en stor bunke blade, men har brugt en smuk himmel som baggrund. Billederne er grimme, sjove, smukke, anderledes, og ikke mest anderledes. Enjoy!