Forfjamskede, Forvirrede, og bare mærkelige små tekster.

Forfærdenlige mærkelige, små fuldstændig forfjamskede (ja det er et ord) historier, om intet eller alt vigtigt.


Forvirret, forfulgt, og tvunget:

Ballonen svæver lige over dig. Du er lidt bange for at få den i hovedet, men whatever. Det er vigtigere ting end balloner lige nu. Der er også slanger om dine fødder, du skal passe på ikke at træde på. Du må helst ikke træde på stregerne på fortovet. Hvis du ikke gå over når det er rødt, risikere du at undgå døden. Du er forvirret over alle tingene, ballonerne, slangerne, stregerne, og den lille sure røde mand i lyskrydset. Men den vigtigste ting af dem alle. Du skal huske på at skjule det. Huske på at skjule dine bekymringer over det hele. Huske på at skjule bekymringerne for ballonerne, slangerne, stregerne, og den lille sure røde mand i lyskrydset. Folk siger Yolo, men du vil leve.


Dreams come true:
Du sidder i en kano helt alene. Det er koldt, men det tænker du ikke over. Du har gåsehud over det hele, men du føler ikke kulde. Kulden, og gåsehuden er i det hele taget ret ligegyldig. Det der virkelig er spændende, er ænderne. De laver ingenting. De skal ingenting. Du tænker på hvordan du ville ønske du havde orange fødder. Ingen ville ligne dig. Eller jo ænderne ville. Du prøver stille at snige dig ind på en and. Tættere og tættere kommer du på de sjove skabninger. "Dunk", din kano er lidt ustabil. Vandet for dig til at fryse endnu mere, fryse uden kulde. Ænderne er ikke bange for dig, som du troede du ville blive. Du kigger ned lige under dig, og ser noget orange spjætte af ubevidst kulde.


Og så bare en historie du umuligt ville kunne tolke som noget klogt, egentlig bare nogle ord:
Kniven flugter med min strube. Ingen frygt, bare dagens aftensmad, der bobler i maven. Kniven stinker lidt, hvad mon den blev brugt til sidst?
Mon fuglene over mig har tænkt sig at skide på mig, eller manden bag mig? Eller er det overhovedet en mand?
Han sko ligner i hvert fald mandesko. Måske er hun bare vild med mandesko? Jeg er ligeglad.
Klik, klik, klik, kuglepen. Hvad skal jeg ellers bruge min tid på? Min sidste tid? Whatever..
Ja, og så glemte jeg at vaske mine sko. Tænk at ligge i graven med beskidte sko. Ydmygende.
Mine store spytklatter fylder skoende. Rene? Nej..
Aldrig før set klammere skyer, de vil straffe mig. Skyerne altså. Måske huskede jeg at vaske dem. Det kan jo være at de er blevet beskidte af mudder. Ja, og nu også spyt. Så er mor sikkert glad. Eller nej.
Det er egentlig ret trist. Livet ja, men også at stå at vente? Jeg gider faktisk ikke mere. Farvel, godnat, bare nok ikke vi ses.



Hvis du sidder tilbage med en meget forvirret følelse er min mission fuldført.


Følelse: Har følelse, af at jeg nu mest af alt skal kæmpe for dem jeg elsker, lige nu hvor jeg mindst orker det. Er forvirret. Eller nej vent. Måske er jeg ikke.

//Maja