Er kærlighed en sygdom?

Alle os som har oplevet kærligheden, og det at være forelsket, ved at der både er godt og dårligt, ved dette verdenskendte fænomen. Vi ved at der ikke findes noget bedre end at være nyforelsket og ligge i den udkårnes arme, velvidende at han kun er din. Vi ved også at noget af det værste er følelsen af at man troede at alt gik godt, men pludselig er du som luft for den du elsker. Der går ikke et sekund uden at han er fastlåst i dine tanker, mens du ikke eksisterer for ham, måske er der endda andre piger, der for ham er meget mere interessant.

Når du har haft den følelse, fortryder du at du i det hele taget blev forelsket.

Men hvordan ville verden se ud uden kærlighed, forelskelse, og følelser? Og følelsen af at være nyforelsket og lykkelig er den værd at kæmpe for, selvom du trods alt ved at du nok vil blive såret i sidste ende.

Jeg har prøvet at blive såret, og det var ikke engang verdens største forelskelse, jeg havde gang i, men følelsen var der stadig. Den var frygtelig.
Nu har jeg så et nyt forhold, som er 1000 gange bedre, 1000 gange tættere, mere seriøst, og mere ægte. Derfor ved jeg også at jeg ville blive 1000 gange mere såret. Er det, det værd? At jeg lige nu går rundt og har verdens dejligste forhold, men jeg ved stadig godt at det er meget få forhold der starter når man er 13, og varer evigt. Tanken suser forbi mig hver dag, men inderst inde ved jeg godt, at man må kæmpe og nyde dagen man har idag, og tage tingene som det kommer.


men fuck, jeg glæder mig ikke.

Kærlighed er noget af det hårdeste, men trods alt også smukkeste i verden. Vi mennesker har fået evnen til at være forelskede, en evne kun mennesker har. Vi mennesker er trods alt også bygget til at kunne klare kærligheden. Langt de fleste kommer over et knust hjerte. Men det tager tid, kræfter, og. . . . tårer.

Kærlighed er en sygdom som stort set alle overvinder. Selvom du nok kommer til at blive smittet, så vær ikke bange. Men pas på.

 //Maja