Evighedshaandklædet

Evighedshaandklædet

Livet er som et evighedshaandklæde, hvorom man endnu ved,

at der i grunden er hvidt.

Man drejer det om og om og om 

og haaber der kommer et stykke,

som ikke er helt beskidt. 

Jeg er blevet fanget af GRUK-digtene, som er gamle, danske, berømte digte. Digtene er skrevet af Piet Hein, og de er kendt for at de er korte, tankevækkende og geniale. Digtene er skrevet fra 1930'erne og de næste årtier frem. Piet Hein skrev i alt op mod 9000 digte. 

Grunden til at jeg blev fanget af de her digte, var egentlig at jeg havde gemt en gammel GRUK bog, jeg har fundet i huset engang. Jeg synes det gamle papir i bogen var så flot, og smed det derfor ikke ud. Jeg læste aldrig ordene, indtil at jeg flyttede her i sidste uge. Jeg udvalgte 4 af de efter min mening bedste, og nu hænger de og stråler over min seng. Hurra for Grukdigte

Digtet ovenover har sin egen særlighed. Jeg tænkte meget over det, da jeg læste det, og måtte også læse det nogen gange. Men jeg forstod det.

Piet mener at vi altid ved, og kan finde en grund til hvordan livet kunne være bedre. Vi bliver ved med at finde og prøve at opnå denne umulige "perfekte liv" i stedet for at nyde livet mens vi lever. nu

Smukt, ikke?

//flere grukdigte og indlæg, følger i den nærmeste tid på bloggen